MATT HAWK, car-musikkens næste store stjerne, sværger til minimalisme og genre clashes. To ting, der differentierer ham fra resten af feltet bag DJ-pulten.
Den 33-årige Art Director fra Aalborg startede med at drømme om en musikkarriere allerede i sine teenageår, hvor han begyndte at blande stilarter og genrer til nye unikke produktioner. I dag er drømmen blevet til virkelighed, og han producerer nu hits sammen med de største DJ’s i Danmark. MATT HAWK har sammen med HEDEGAARD produceret og udgivet singlen ”SA-MY-D”, der har over 7.500.000 streams på Spotify, mens deres fælles remix af klassikeren ”Ni**as in Paris” er på vej til at runde 3.000.000 streams på platformen.
Blandt venner er MATT HAWK kendt som nørden og sammenhængens mester. Han splitter numre til atomer for efterfølgende at samle dem på kryds og tværs – noget, der har givet ham et specielt våben som DJ: Evnen til at blande clubvokaler over hiphop-beats – en nyskabelse, der altid skaber stor fest blandt publikum.
MATT HAWK får energi af det ukendte. En evig nysgerrighed og ukuelig skabertrang gør, at han gang på gang blander det, der aldrig har været blandet før. På sit nyeste singleudspil, ”SYMPHONY”, er det Beethovens klassiske Symphony no. 5, der har fået en tur gennem maskinen, og er kommet ud på den anden side i en magisk sammensmeltning med Nate Dogg-lignende vokaler blandet med alt det bedste fra Car Music-genrens tunge clubunivers.
Singlen debuterede som nr. 21 på QQ Musics ugentlige EDM Chart i Kina, og har genereret over 1.700.000 streams på Spotify, hvoraf den første million blev rundet på blot 40 dage.
MATT HAWK bringer genre clashes til scenen og elsker at skabe kontraster og nye, usete kombinationer. Derfor er han umulig at placere i bare én genre. Han lever for oplevelser og vil gennem sin musik skabe dem for sit publikum. Drømmen er at nørde med musikken og dele rejsen med publikum. Og i 2023 bliver drømmen til virkelighed, når MATT HAWK for alvor tager skridtet ud på den internationale scene, via sin aftale med pladeselskabet OneHundred.
Booking
-
Sociale medier
- tiktok
-
Musik
- Spotify
- Apple Music
- Deezer
- YouTube Music
- Tidal