YNGVE

”YNGVE er et nyt act bestående af to unge gutter, Thor (producer) og Yngve (vokal) på henholdsvis 19 og 21 år. De er begge bosat i Aarhus området, og laver til daglig musik i Thors hjemmestudie i Ry. 

De 2 venner har det grineren med at lave musik, som man kan danse til. Det er dumt, men det er sejt. Lidt ligesom bøllehatte og hurtigbriller. Ambitionerne er at skabe en lyd, der kan fylde gulvet på Bakken i Kødbyen såvel som på Buddy Holly i Holstebro. 

Deres musikstil er meget eksperimenterende og bevæger sig i genre så som disco, funk, pop og trap, men fælles for lyden er de housede produktioner, som gør projektet til et festligt indspark på den provinsielle klub scene. En anden fællesnævner for alle tracks er Yngves rappen, der handler om alt fra emsige dørmænd til piger der snakker spansk. Hans vokal optræder tør og ekstrem upoleret, hvilket giver en skæv kontrast til de meget velovervejede og gennemførte house produktioner.

Referencemæssigt lægger YNGVE sig op ad artister som Lil Kleine og Morten Hampenberg, men med et SPECKTORS/CHEFF lignende tekstunivers og attitude.

De er et sprit nyt act, som første og eneste gang har spillet live da de crashede en piratscene på Smukfest. Her spillede de ”Hyg Mig”, og på en videooptagelse derfra kunne man se hvordan crowden gik fra knap 10 mennesker til 100 mennesker på omkring de 14-15 sekunder det tager at lave en insta story. Folk begyndte sågar at kravle op på scenen. Efterfølgende fik de et hav af henvendelser og dermed blev ”Hyg Mig” udgivet på Soundcloud. Nogle dage efter, d. 19. august blev tracket spillet i Vidundergrunden på P3.

 

Book YNGVE hos THE NIGHT


Book YNGVE