Way

Way. er en ny gruppe, der består af de to unge barndomsvenner Ahmed og Sammi, der har kendt hinanden siden sandkassen. Senere hen er Sylvester også kommet med i gruppen som producer.

 ”Vi har været i gang i tre år, da vi altid har haft en fælles interesse for musik. Det var spændende og sjovt at lave, så vi tænkte ‘hvorfor ikke bare prøve selv og se, om det kan føre til noget’”, forklarer de. I år blev de signet af Probation Records, og er nu klar med deres nye single "Hvorihen". Tidligere har drengene udgivet singlerne "Hvor Du Fra" (2016) og "Fugazi" (2017).

Fra starten var det klart for Way.-drengene, at de ville gå deres helt egne veje. ”Vi har brugt to år med Sylvester i studiet på at finde den lyd, som afspejler os som personer. Den lyd vi har fundet, synes vi, afspejler, at vi ikke er teenagere mere. Den er lidt mere voksen, lidt mere kontroversiel, mere hiphop, den passer meget godt til os”, siger Way.

Selv er Sammi og Ahmed vokset op på Frederiksberg i det sociale boligbyggeri, Stjernen. ”Dem der ikke kender det, tror det er ret korrupt. Vi synes ikke, det er hårdt, vi kender det bare som hjem. Det har gjort os til dem, vi er i dag”, som de siger.

 

Book WAY. hos THE NIGHT


Book Way