Martin Jensen

Som den første dansker i syv år kom Martin Jensen i november 2016 på DJ Magazines indflydelsesrige liste over verdens 100 bedste DJs. En af mange triumfer for den 27-årige dansker, der de seneste år virkelig har fået fart på karrieren. Hans single ”Solo Dance” gik ind på listen over de 30 mest streamede numre på Spotify – en bedrift kun tre danske artister har klaret i hele Spotifys levetid (Mø og Lukas Graham er de to andre!). Sangen hører også til de sjældne danske bidrag til den engelske Top 10. Og da 2017 blev gjort op var ”Solo Dance” ikke bare det 15. største hit i England overhovedet sidste år – det havde også rundet 387 mio. streams (Nu 500+ mio. streams) alene på Spotify og havde sikret Martin Jensen 12 pladsers fremgang på DJ Mags Top 100 hvor han kunne fejre nytår som #70.

Martin Jensen har so far kun udgivet singler – og seneste udspil, ”Nobody” featuring James Arthur, ligner et nyt klart hit fra den danske DJ, hvis tracks sammenlagt har opnået mere end 800 millioner streams på Spotify. Det har sikret Martin Jensen platin og guld på streaminglister i ind- og udland – samt store oplevelser som at spille på hovedscenen på mægtige Tomorrowland, for 100.000 mennesker på Rådhuspladsen i Oslo, på den heftige club Amnesia på Ibiza og på festivaler som CRSSD og Kaaboo i USA, Bråvalla i Sverige og Lollapalooza i Tyskland. 

Martin Jensen er særdeles skarp på de sociale medier og har millioner af følgere på Facebook og næsten 200.000 på Instagram. Det er også en del af historien om hans succes – hvor en anden brik er hans brug af små samples, som for eksempel et ”Si” fra fodboldesset Ronaldo, der er et centralt virkemiddel på debutsinglen, der netop hedder ”Si”.

 

Book MARTIN JENSEN hos THE NIGHT


Book Martin Jensen

Hos THE N!GHT A/S bruger vi cookies til at forbedre brugeroplevelsen samt til personalisering af indhold og annoncer. Den information kan de læse mere om her.

Ved at bruge vores hjemmeside, godkender du vores cookie- og persondatapolitik.