Lord Siva

Sangeren, der også rapper – og ikke omvendt – har fra begyndelsen skilt sig ud fra resten af bølgen af ny dansk urban. Det gør han ved at synge og rappe skinbarlig ærlighed. Uden omsvøb, uden pral, uden filter. Om nedture, om dybe humørdyk, om musikbranchetyperne, om posen i lommen og ansigtet i tallerkenen. Lord Siva skræller sig helt ind til den rendyrkede melankoli og dyrker hudløshed i en tilstand af vægtløs electronica.

Stilmæssigt taler vi om 90’er-rap blandet med en god portion R&B. Lord Siva er sammen med et navn som Karl William blevet spået en lysende karriere i de kommende år. Med sin første EP "100" fra foråret 2014, som bl.a. kastede singlerne "Vippen" og "Natten" af sig, satte han sit solide aftryk på kort tid.

Sidste år landede albummet "3", der blandt andet indholdte hit-singlerne "Blind" og "Byen Der Larmer". Siden da er der landet flere stærke singler, heriblandt "Lapper" featuring TopGunn og "48 timer".

 

Book LORD SIVA hos THE NIGHT


Book Lord Siva