Bjørnskov

Danmarks syngende popsmed: Bjørnskov

Der har været travlt for Bjørnskov siden udgivelsen af albummet “Nu” i 2014. Albummet blev taget godt imod, og Bjørnskov har for alvor slået sit navn fast som en af de allerbedste popsmedie i Danmark; han skriver et omkvæd som få og kan samtidig synge så hatten passer.

Medierne skrev bl.a. om albummet: “Nu vidner om en fin stemme, der har sin egen karakteristiske klang. Kompositorisk har Bjørnskov øre for radiohittet, og hvad dertil hører af hooks og syng-med fraser.” (GAFFA)

Bjørnskov kom første gang frem i offentligheden, da han var feature på Ankerstjernes kæmpehit ”Nattog”. Før dette arbejdede Peter som succesfuld sangskriver og har bl.a. lavet materiale for Emmelie De Forest, Sanne Salomonsen, Kato, m.fl.. Lysten til at arbejde som soloartist voksede og Bjørnskov siger selv om springet:

”Jeg må være ærlig at sige at min lyst til selv at stå i front er kommet sammen med min sangskrivning. Når man skriver sange som andre skal synge kan man godt have en følelse af at man river et stykke hud af sig selv og giver til en anden, så det at jeg nu har muligheden for selv at fremføre mine sange, det er noget af det største jeg længe har oplevet."

Arbejdstilgangen og talentet har bl.a. resulteret i svimlende 750.000.000 streams på Spotify i form af sange som ”Vi Er Helte”, ”Venner For Evigt”, ”Nattog” og senest Martin Jensens singler ”Miracles”, ”All I Wanna Do” og ”Solo Dance”, som Bjørnskov har hhv. sunget og skrevet.

Bjørnskov startede sin karriere med at lave dansksprogede sange, men har nu besluttet sig for at fokusere på engelske udgivelser, hvor arbejdet med Martin Jensen har været et godt startskud. Bjørnskov seneste single ”Videre i Mig” markerer en afsked til ikke kun Bjørnskovs mor, men også hans dansksprogede projekt.

Med en Bjørnskovkoncert får man et unikt og vellydende solo set-up bestående af guitar, vokal og samples. Han har før spillet support på NOAHs Danmarksturné, og har turneret med KATO/Safri Duo som vokalist på hittet Dimitto, så det er en sjælden blanding af talent og erfaring vi her har med at gøre.

 

Book BJØRNSKOV hos THE NIGHT


Book Bjørnskov

Hos THE N!GHT A/S bruger vi cookies til at forbedre brugeroplevelsen samt til personalisering af indhold og annoncer. Den information kan de læse mere om her.

Ved at bruge vores hjemmeside, godkender du vores cookie- og persondatapolitik.