Basim

Der er sket meget siden at den kun 15-årige Basim første gang dukkede op på skærmen under X Factor tilbage i 2008. Dagene som X Factor-darling er for længst forsvundet i bakspejlet, hvilket betyder, at man nu igen er nødt til at spørge sig selv: hvem er Basim egentlig?

I 2014 vandt han Dansk Melodi Grand Prix 2014 med sangen "Cliche Love Song":

”Jeg var med i Dansk Melodi Grand Prix i 2014, som jeg vandt. Herefter spillede jeg en masse koncerter og dygtiggjorde mig ved at skrive rigtig mange sange, både gode og dårlige”. 

Basim er stadig sanger, men i dag er han også en verdens-omrejsende sangskriver, og er en af de mest efterspurgte sangskrivere herhjemme. Han har for nylig grebet mikrofonen igen for alvor og taget de danske hitlister med storm med hans seneste singleudgivelser. 

”Folk kan godt gennemskue, hvad der er ægte, og hvad der ikke er ægte. Hvis du prøver at konstruere noget, så holder det ikke i lang tid. Og det, der er vigtigst for mig nu, er at være tro mod mig selv. Jeg har fundet min motivation til at lave musik. Før i tiden var det nok, at jeg havde et talent, jeg kunne synge, pigerne syntes, jeg var sød – men nu har jeg faktisk har nogle ting, jeg gerne vil fortælle”.

Den marokkansk-inspirerede single "Comme Ci Comme Ça", der har Gilli med som feature, har rundet næsten 10 mio. streams på Spotify, og har ramt 4,5 mio. visninger på YouTube. De efterfølgende singler ”Aji Aji” og ikke mindst ”Tilfældigt” med Benny Jamz har også haft flotte forløb med høje chart-placeringer.

Med mere end 35 mio. streams på Spotify er der ingen tvivl om at Basim er tilbage, hvor han hører til - på toppen af hitlisterne.

 

Book BASIM hos THE NIGHT


Book Basim